The Beginning

Vi sad to venner på trappen og nød en dåse cola hver. Da denne var tom og vi trængte til mere, åbnede vi en 2 liters flaske indkøbt i nærmeste supermarked. Skuffelsen var stor hos os begge, da denne, i forhold til en dåse, smagte både flad og var helt anderledes i smag og sødme.

Det var i dette øjeblik at vi blev mere opmærksomme på at kvaliteten på Coca-Cola var/er meget svingende. Det er stor forskel på smagen alt efter hvilken emballage eller hvilket land Coca-Colaen kommer fra.

I denne blog taler vi kun om Coca-Cola, alle andre mærker opfatter vi som surrogater, der intet har med "the real thing" at gøre. Når vi fremover nævner Cola er det underforstået Coca-Cola.

Vi vil forsøge at anmelde alle de typer af Cola vi kan komme i nærheden. Det være sig forskellige slags alt efter emballagetype, nationalitet e.t.c. For os er helhedsoplevelsen også vigtig, hvorfor vi vil "Rate" dem ud fra vores egen hjemmelavede skala.

Alle udsagn og vurderinger af Coca-Colas produkter, er de to bloggeres subjektive mening. Vi håber at alle jer læsere, vil være lidt med på "legen" og deltage med jeres kommentarer.

Velkommen til vores blog

Mvh The Barrel & The Straw

søndag den 19. februar 2012

Dansk glasflaske 25 cl.

Den danske cola på glasflaske 25 cl. fremstår p.t. som vores absolutte favorit. Her er der tale om en æstestisk oplevelse på et højere plan. Det første man bør mærke sig er formen på flasken, der med sine Marilyn Monroe kurver er en absolut nydelse at se på. Bag den smukke røde etiket gemmer der sig den mørkebrune væske, som vi alle er så glade for. Glasflasken har en god tyngde og ligger godt i hånden og kan nemt åbnes med forhåndenværende redskaber. En trænet "colaflaske-åbner" kan få netop denne flaske til at poppe som en flaske Fransk Champagne. Åbnes flasken traditionelt høres et kraftigt men kortvarigt "pfffft", der indikerer en tilpas mængde kulsyre i flasken.

Der er her tale om et produkt i allerhøjeste kvalitet.

Rating 110  - gives for et næsten fuldendt produkt.

The Barrel

2 kommentarer:

  1. I har fuldstændig ret. Det er ikke "bare" endnu en flaske med indhold. Indholdet hører ikke under massebetegnelsen "sodavand". Det er meget mere end det. Det er ikke tilfældigt at Coca-Cola har overlevet adskillige helsekampagner. Der til kommer flasken, der på fornemmeste vis fejrer kvindekroppen. Det er et stykke verdenshistorie. Sådan er det bare!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære anonyme
      Vi kunne ikke være mere enige i din betragtning.
      De forhold du nævner er jo præcis dem, som rykker produktet op i den absolutte verdenselite.

      Mvh

      The Barrel

      Slet