The Beginning

Vi sad to venner på trappen og nød en dåse cola hver. Da denne var tom og vi trængte til mere, åbnede vi en 2 liters flaske indkøbt i nærmeste supermarked. Skuffelsen var stor hos os begge, da denne, i forhold til en dåse, smagte både flad og var helt anderledes i smag og sødme.

Det var i dette øjeblik at vi blev mere opmærksomme på at kvaliteten på Coca-Cola var/er meget svingende. Det er stor forskel på smagen alt efter hvilken emballage eller hvilket land Coca-Colaen kommer fra.

I denne blog taler vi kun om Coca-Cola, alle andre mærker opfatter vi som surrogater, der intet har med "the real thing" at gøre. Når vi fremover nævner Cola er det underforstået Coca-Cola.

Vi vil forsøge at anmelde alle de typer af Cola vi kan komme i nærheden. Det være sig forskellige slags alt efter emballagetype, nationalitet e.t.c. For os er helhedsoplevelsen også vigtig, hvorfor vi vil "Rate" dem ud fra vores egen hjemmelavede skala.

Alle udsagn og vurderinger af Coca-Colas produkter, er de to bloggeres subjektive mening. Vi håber at alle jer læsere, vil være lidt med på "legen" og deltage med jeres kommentarer.

Velkommen til vores blog

Mvh The Barrel & The Straw

mandag den 19. november 2012

De forenede Arabiske Emirater plast 500ml

كوكا كولا - إذا كان الله سوف (coca cola - hvis allah vil)


Pharoer, pyramider, Nilen, Cleopatra og alt vores andet researchede stof om Ægypten faldt pludselig til jorden da det gik op for skrivende reporter at pragteksemplaret foran os ikke er Ægyptisk men derimod fra De Forenede Arabiske Emirater. Nåh straks starter vi lige forfra...  Bare det at studere flasken er i sig selv spændende. Og lidt humoristisk... Der står "store cool, clean, dark and dry" .... hehe det er en Ørken, der er 80 millioner grader varmt, solen skinner 364 dage om året, og der er en kende støvet(læs møgbeskidt)- så ok den fjerde med dry kan da klares lokalt men cool clean og dark får de vist lidt svært ved.

Vi vil gerne takke den trofaste læser der har bragt os eksemplaret, turde smugle den ud af landet trods de maskinpistolbevæbnede vagter i lufthavnen.. Og undrer os at der overhovedet stadig eksisterer Amerikanske konsum varer på hylderne.. Jeg mener der var jo travlt i arabien med at brænde flag og diverse andre amerikanske ting af så hvorfor der stadig er cola på hylderne er os en gåde. Men det viser jo dobbeltmoralen for statsafgiften skal jo stadig ind :-) Bortset fra det er flasken spændende og dragende.



På den anden side ved vi jo ikke hvad flasken indeholder??? Er det kun forvildede turister der drikker det? er det forgiftet ? eller det der er værre - har de med urin skændet drikken ? er det blot olie flasken indeholder? Jeg ringer Obama op og sørger for at han har en let infanteri division på 10.500 mand stående klar hvis det skulle være tilfældet- Nå vi åbner og sætter livet på spil for læsernes skyld !

Dang - der er sgu et godt fizz i den flaske og dejlig meget brus i kan man høre. Den syder og bobler som den skal. Og så smager vi - med stor overraskelse til følge. Den smager jo godt ! og .... hehe den smager faktisk af mere og bedre end den Amerikanske vi smagte tidligere i aften. . . . . Ved ikke lige helt hvad jeg skal sige her..... Jo ved sammenhold mod referencen er der en anelse mindre smag i, mere udvandet. Men den er faktisk helt drikbar. Hmm noget er helt galt her. Amerikanerne er vist ved at miste taget. Noget siger mig at dette ikke er det sidste vi hører til dette perspektiv - jeg kan mærke en større reportage under opsejling. Vedr colaen -Overrasket igen. 

Allah var med os idag. 

Rating Oktan 72 - En spændende gang raffinerede olie/sand produkt.

The Straw


USA plastflaske 20oz (591ml)

View from the Manhatten Skyline.

Fra colaens hjemland er det lykkedes os at fremskaffe vores første eksemplar til test i Danmark. Flasken er købt i en Convenience Store på Manhatten (New York) af en af vores udsendte medarbejdere, fra England, hvis kollega har været en tur oversøsk.

Vi har her fat i en "ikke-metrisk" udgave af det der svarer til en dansk 1/2 liters plastflaske. De gamle engelske kolonier er dog ikke gået over til metersystemet, hvorfor indholdet er de lidt skæve 591ml. Hvad billedet ikke viser så tydeligt er at emballagen er meget buttet, hvilket gør den handy for folk med fede fingre - the very american style, skulle man mene.
Flasken er en "beskyt-isbjørnenes-hjem-edition", hvilket jo er et tegn på at man måske har fået øjnene op for problemet omkring den globale opvarmning. Coca-cola koncernen er så tilsyneladende gået foran her, for at kunne beskytte amerikanernes livsstil, der jo som bekendt indebærer afbrænding af store mængder fossile brændstoffer.





Selvom vi har i mente at der er tale om en plastflaske, bliver vi dog utroligt skuffede over det meget korte "fizz" flasken giver ved åbning. Første smagsindtryk er generelt lidt skuffende. Smagen er meget blød, med en klar bismag af fructose. Som åbnings-Fizzet indekerer, er smagen også lidt flad.
Måske passer denne lidt dvaske flade smag meget godt til de de dvaske hvidtbrøds-ædende amerikanske konsummenter .

 Vi er ikke overraskede over den lidt frugtagtige smag. Vi har netop gennem vores studier, erfaret at de store læskedrik-firmaer, der prøver at franchise deres produkter over hele verden, står med det samme problem alle vegne. Den oprindelige ekstrakt sendes fra centralt sted, mens netop sødemiddel og vand er meget lokalt betinget. Dette forklarer med tydelighed de forskellige smagsindtryk man får, alt efter hvilket land man er i. Man siger jo godt nok, at vand ingen smag har, men er det ikke alligevel sådan at der er forskel på vand ? Sukkeret er der til gengæld meget stor forskel på. I Danmark er der stor tradition for at bruge hvid raffineret sukker, produceret af roer fra den mørke muld. I andre lande bruges der f.eks sukkerrør eller lignende. Hvad angår mængden af brus, er det mærkeligt at man ikke her er bedre til at standardisere, eftersom der er tale om CO2 tilsat under et bestemt fastlagt tryk.

Rating 65 - gives for at der i denne halvliters flaske er mere end vanligt. More is better som man siger. Vi var særligt skuffede over den manglende brus, samt den flade smag. Ikke en værdig repræsentant for colaen, med tanke på at den er fremskaffet fra "hjemlandet"

The Barrel




søndag den 18. november 2012

Spansk dåse 33cl

Åh Hispaniola ! - Farewell and Adieu !

Endnu et pragt eksemplar bragt til os fra en europæisk afkrog nærmere betegnet Mallorca. Dog skal det siges den er tappet i Barcelona for fremtidig reference.

Dette er også en EM edition og denne har den kendetegnende postkasserøde farve som giganterne valgte at skænde vores drik med under de der lege i London i sommers. Dette eksempel kommer i øvrigt med påtrykt QRC 'app'skanningskode som linker til en spansk sports site uden det store indhold længere - men nogen flotte cocacola logoer er der da i det mindste. Vi vedlægger her QRC'en for læsernes fornøjelse.

Normal lyd og følelse ved åbning selvom hullet i dåsen er mærkbart mindre. Den bruser og lyder godt - faktisk næsten som de gør i reklamefilmene :-)

Men her hører roserne så også op - vi er straks enige om at den smager ikke rigtigt. Lidt sødere som de fleste sydeuropæiske men vandet den er brygget af i Barcelona er tydeligt forkert. Og har den måske en bismag af klor ?? Vi har hørt om at når vand kvaliteten er for dårlig så tilsætter de diverse rensemidler for at gøre det drikbart.



Og smagen .. hmm mine tanker løber straks af med mig og tænker det her ville måske gå i 'Op på fars hat' eller noget som Kell og Yvonne ville acceptere serveret til en grisefest på Mallorca men det svineri her ville ikke engang blive accepteret til en dansk julefrokost som fortynder til den billigste Morgan slave rom. FY !

Bliver nød til lige at tilføje et citat fra en gammel engelsk navy-sømands vise "farewell and adieu to you spanish ladies, farewell and adieu to you ladies of spain"


Rating 69 - Eneste formildende omstændighed er at vi jo er taknemmelige for at nogen har bragt os endnu et prøve eksemplar så vi ved hvor vi ikke skal tage hen efter cola !

The Straw 

Hong Kong dåse 33 cl.

Made in Hong Kong - Home of Bruce Lee

Som en særlig raritet, har vi fra fjernøsten modtaget en dåse, som vi forventer skal "Kick our ass". Fra moderlandet af de mange karate og kung fu film, som nu er blevet en del af det tidligere Mao´s Kina, er den over England hidfløjet til det høje nord. Denne Cola, som er blevet produceret i landet med en langvarig historie af hård kapitalisme og billig masseproduktion af kopivarer, er vi meget spændte på at teste. Hvad betyder rejsen og en lang tradition for ulovlig piratkopiering, for smagen af denne bryg.



Visuelt skiller den sig noget ud fra vores reference. Farvevalget på det tegneserielignende billede klæder ikke ligefrem dåsen. Vi tror dog at der er tale om en eller anden form for en musisk inspireret konkurrence. Selve den øverste del af dåsen, er lidt stejlere og diameteren af toppen er besynderligt større på denne udgave. Åbneclipsen er helt anderledes og hulstørrelsen til at drikke af er mindre. Der står desuden indpræget formaninger om, at man skal huske at bortskaffe den tomme emballage, på en korrekt måde.


Ved åbningen lægger man mærke til, at den er sværere at åbne for folk med nordiske hænder. Dåsen har en lidt sodastreams-agtig smag med en lille smule bismag af vanille. Der er ikke megen saft og kraft i væsken og vi føler os bestemt ikke cirkelsparket i hverken hoved eller smagsløg af denne bryg. På den anden side immigrerede Bruce Lee jo også til USA for meget lang tid siden. Drikkehullet er meget mindre end på de europæiske og vi føler en hvis form for sutteflaske-drikning når man prøver at indtage indholdet. Kinesere er gennemsnitligt jo ikke så store, så man har måske gjort det for, at de ikke skal kløjs i colaen.

Parallel-import af denne kopivare, føler vi ikke er værd at beskæftige sig med og spilde ressourcer på.

Rating 65 Gives hovedsagligt for at være kommet langvejsfra

The Barrell

Polsk dåse, 33cl

EM (fodbold) limited edition

Na Zdrowie !

Dette eksemplar blev bragt til os - personligt leveret - af en af vores udenlandske læsere. Mange tak herfor! Vi bemærker denne dåse har den 'normale' cola røde farve som er en metallisk rød hvorimod mange af de andre EM editions har en til lejligheden anderledes skændig dansk bleg postkasserød.

Ved åbning af dåsen er der straks noget gal med lyden.. Havde det været et skydevåben ville jeg have sagt den 'klikkede' ... Der var blot et 'klick' og ikke mere. Intet 'Fizz'. Men brusen lyder af den samme..

De er faktisk tæt på hinanden i smagen men boblerne mærkes tydeligt forskellige. Med ord ville jeg sige boblerne i reference colaen kradser lidt på tungen hvorimod den polske har meget blidere bobler. 'Cola for softies?' spørger The Barrel og ja det må vel være meget rammende for smagen er faktisk tæt på måske lidt sødere. Straks kommer vi til at bekymre os om det er den lange bumpede transport ad landvejen fra polen der som med fin champagne kan have slået boblerne i stykker?? Men måske er den bare designet således - det er umiddelbart ikke noget vi kan svare på nu og her. Men danske grænse handlede dåser transporteres jo også langt ad landvej.

Alt i alt en acceptabel cola.

Rating 94 Den falder lidt på de ultra små bobler som dog nok vil falde i nogens smag.

The Straw