Den på billedet aktuelle flaske er indkøbt i det lokale supermarked og har ligget på køl længe nok, til at opnå en temperatur på godt 5 grader celsius. Ud af køleskabet kom den, og under åbningen observeres et mellemlangt "pffft" efterfulgt af et kort "psst" når åbningen fuldendes. Et glas står klart (200 ml glas størrelse) og det bemærkes at der et langt efterbrus i glasset når man er færdig med at hælde op. Farvemæssigt lever den fint op til redaktionens gældende kriterier.
Tager man et kig på emballagen er der tale om en plastflaske, hvor man har forsøgt at bevare de svungne kurver, hvilket tilnærmelsesvist er lykkedes. Problemet med plast er at det i den tykkelse ikke er så formstabilt, hvilket gør at producenten formentlig er gået lidt på kompromis med designet. Et andet problem med plast i denne størrelse er at de ikke er så gode til at holde på brusen, hvorfor en halvtfyldt flaske hurtigt bliver flad.
Hvis vi vender tilbage til det væsentlige, nemlig smagen, vil man umiddelbart synes at produktet lever op til standard. Man vil dog ved en blindtest med en tysk grænsehandels-dåse, tydeligt bemærke at der er stor forskel i sødme og karakter i bouqueten. Produktet er brugbart men lander alligevel et stykke nede på ranglisten p.g.a. manglende holdbarhed, sødme og karakter. Til gengæld vil de nostalgiske glæde sig over, at den minder en smule over den legendariske 1 liters glasflaske med metalskruelåg som udgik for over 20 år siden.
Rating 85 point - gives for et nogenlunde tilfredstillende product
The Barrel
Så sandt så sandt. Undertegnede var selv tilstede under testen og må undres over at vi bruger så meget af denne variant som dog faktisk er så ringe. Og jeg bed også mærke i slangudtrykket 'granat' - jeg vil tro vi på næste redaktions møde må drøfte oprettelsen af en underside med slag udtryk til glæde for vores læsere.
SvarSletDog må jeg lige kommentere på den serverede temperatur er jeg uenig i. 5'c er lige i underkanten efter min smag men dette må diskuteres en anden gang.
The Straw