The Beginning

Vi sad to venner på trappen og nød en dåse cola hver. Da denne var tom og vi trængte til mere, åbnede vi en 2 liters flaske indkøbt i nærmeste supermarked. Skuffelsen var stor hos os begge, da denne, i forhold til en dåse, smagte både flad og var helt anderledes i smag og sødme.

Det var i dette øjeblik at vi blev mere opmærksomme på at kvaliteten på Coca-Cola var/er meget svingende. Det er stor forskel på smagen alt efter hvilken emballage eller hvilket land Coca-Colaen kommer fra.

I denne blog taler vi kun om Coca-Cola, alle andre mærker opfatter vi som surrogater, der intet har med "the real thing" at gøre. Når vi fremover nævner Cola er det underforstået Coca-Cola.

Vi vil forsøge at anmelde alle de typer af Cola vi kan komme i nærheden. Det være sig forskellige slags alt efter emballagetype, nationalitet e.t.c. For os er helhedsoplevelsen også vigtig, hvorfor vi vil "Rate" dem ud fra vores egen hjemmelavede skala.

Alle udsagn og vurderinger af Coca-Colas produkter, er de to bloggeres subjektive mening. Vi håber at alle jer læsere, vil være lidt med på "legen" og deltage med jeres kommentarer.

Velkommen til vores blog

Mvh The Barrel & The Straw

søndag den 19. februar 2012

Norsk 35 cl. glasflaske


Vel hjemvendt fra en ekspedition i det Norske, hvor vores udsendte medarbejder kæmpede sig frem gennem snemasserne for at frembringe emnet for den næste anmeldelse.

Den Norske 35 cl glasflaske udmærker sig ved det smukke design som kendetegner alle glasflasker. De ældre medarbejdere på bloggen bliver helt varme om hjertet når vi ser denne flaske, da den til forveksling minder om den gamle danske 0.5l flaske med metalskruelåg, der blev afløst af den nuværende 0.5l plastflaske i starten af halvfemserne.

Men for at vende tilbage til "Nordmanden" bemærker vi at den har et lidt "tøset" "pffft" når man åbner flasken. Der er ikke megen kraft i det og lyden er meget svag. Smagen er er lidt tynd og mangler den kraftige sødme som kendetegner den gode Cola. Flasken ligger dog utroligt godt i hånden og mængden af væske er er tilpas til den tørstige blogger. Derudover glæder vi os over at flasken fås i en altid praktisk til hånden six-pack.

Rating: 82 point gives for design, mængde og autenticitet

The Barrel

1 kommentar:

  1. Så sandt så sandt. Det var dog en fornøjelse at dele disse norske "jenter" min ven. Og hvor er det dog en god betragtning med 6-packen, cola burde kun sælges såden.

    The Straw

    SvarSlet